Jeg har altid godt kunne lide tanken, om at medier og elektronik skulle inddrages mere i den danske folkeskole. De fleste børn, i år 2010, føler sig helt sikkert mere hjemme bag computerskærmen, end bag en bog. Så hvorfor udnytter vi ikke disse kompetencer positivt i forhold til elevernes læring?
Som Birgitte Tufte skriver i kapitlet om mediedidaktiske perspektiver, havde 77 % af danske børnefamilier i 2003 adgang til internettet, og jeg vil gerne våge den påstand at det tal kun er kommet tættere på de 100%. Det vil sige at børn lige fra de bliver født, er vant til computer. Og allerede før de kan læse og skrive, lærer de at anvende den moderne elektronik. Mit indtryk er at uddannelsessystemet er en lille smule medieforskrækket og at mange lærere mener, at medier og elektronik er noget der hører fritiden til. Jeg synes i stedet man skulle forsøge, at bruge de kompetencer børnene ligger inde med konstruktivt, så det kan hjælpe dem til at højne deres faglige niveau. Der er lavet en lang række færdige undervisnings programmer som kan gøre det ”sjovere” at have fx. Matematik, og jeg tror helt sikkert at det kan hjælpe mange børn til at blive bedre i skolen. Men det jeg synes er rigtig spændende i forhold til børnenes udvikling, igennem medieundervisning, er de åbne læremidler. De fleste nyere hjemmesider er web 2,0, og det giver brugerne(børnene) mulighed for at være aktive og til dels sociale på nettet. De bliver på den måde bedre til at læse, stave og formulere sig, men også til at vurdere, give kritik eller beskrive fx deres venners indlæg eller billeder, hvilket jo er noget af det vigtigste i dansk faget. Hele denne læringsproces sker uden at børnene lægger mærke til det, og er det ikke den bedste måde at lære på? Og skulle det ikke være noget, man som lærer kunne drage en kæmpe fordel af i den danske folkeskole?
Frederik, jeg kan også godt lide tanken om at elektroniske medier bør indrages mere i folkeskolens undervisning. Dog bør man samtidig passe på at brugen af elektroniske medier ikke tager overhånd, og dermed overskygger de andre og fremragende medier, såsom still-billeder, aviser mm., og dermed mister det nuancerede billede af hvad der ligger bag ordet medier.
SvarSletVi bør fange eleverne i deres interesser, men samtidig skal vi ikke negligere andre arbejdsformer og medier.
Birch
Hej Freddy
SvarSletDu skriver at de unge bl.a. bliver bedre til at stave via medierne. Gør de nu også det? Alle mennesker har adgang til internettet og alt det børn og unge læser er langt fra skrevet og stavet korrekt. og det er dette sprog som efterhånden bliver deres.