Kortfilm

Nu hvor kortfilmen er færdig, er det tid til at se tilbage og gøre sig nogen overvejelser om produktion af kortfilm.
Kortfilmen kan være et nyttigt værktøj, til at lære og øve sig i begreber som virkemidler, formidling, fortælleteknik og meget andet. Det kræver dog en hel del at lave en vellykket kortfilm.

Den første fase er idéen. Idéen er udgangspunktet for hele projektet. Her mener jeg at når vi taler kortfilm, kan idéen være næsten hvad som helst. Så længe den ikke er for avanceret eller kompliceret, kan det meste lade sig gøre. Det væsentlige her er i mine øjne, at den som udgangspunkt er enkel nok, til at den kan udføres, i princippet, med ganske få klip. I de fleste kortfilm, er der som udgangspunkt en-to hovedpersoner, én central konflikt/problem, og kun ganske lidt fyld. Med fyld mener jeg flotte detaljerige scener, effekter og i forhold til den centrale historie overflødige elementer.
  Når vores idé er på plads, kommer næste fase. Storyboard. Jeg har virkelig fået øjnene op for, at ligegyldig hvor svært det kan virke at få sit storyboard op at køre, er det essentielt for det videre arbejde, at man har en god ramme for det arbejde der følger. Helst skal storyboardet være så gennemført, at man i princippet her kan få svar på alle spørgsmål der måtte opstå under arbejdet med at filme og redigere. I vores projekt, var storyboardet mest af alt en rå ramme, der gav os plads til at komme med idéer undervejs. Problemet med disse, blev at man hurtigt kom til at skabe sig nogen "darlings", der var meget svære at slå ihjel.
  I en god kortfilm, er alle overflødige scener klippet ud. Alt der i sidste ende ikke har relevans for historien man vil fortælle, bør ikke være til stede i det endelige produkt. Og her kan disse "darlings" blive et problem, klip man har investeret noget personligt i, fordi idéen var rigtig god, scenen var sjov at filme, eller man har brugt en masse tid og ressourcer på at få "skuddet i kassen". Det er hårdt når man skal klippe filmen sammen, at slette scener der falder ind under denne beskrivelse. Så her kan storyboardet være en stor hjælp. Er storyboardet delaljeret og stramt skruet sammen, eliminerer man risikoen for at filmen en masse overflødigt materiale. Og det kan give mulighed for, og tid til, at få skudt vigtige scener tilstrækkeligt mange gange til at man har nok at materiale at klippe i. Det var irriterende for mig, at enkelte scener ikke var filmet på præcis den måde man havde forestillet sig, eller kun filmet én gang fra en specifik vinkel, sådan at man var nødt til at bruge en optagelse, der måske ikke var helt så god som den kunne have været. Overordnet set, lykkedes det nu ganske acceptabelt for os.

Jeg har også fået øjnene op for glæden ved at se det rå materiale forme sig frem mod det endelige produkt. En opgave der kan virke uoverskuelig i begyndelsen, men som er spændende og morsom når den står på, når altså det tekniske ikke driller. I klipningen er man nødt til at se med kritiske øjne på sine optagelser, og det kan være ganske hårdt. Men for at få et produkt der står mål med det man forestillede sig under idé og storyboard-fasen, er man nødt til at klippe ihærdigt, og altså være kritisk. Det er nemmest at være kritisk i redigeringen, hvis man ikke er så mange. en til tre personer er at foretrække frem for flere. Er man få, kan man nemmere træffe beslutninger, det tager kortere tid, og man arbejder mere effektivt. Det kan nemt tage meget lang tid at blive enige, hvis man er for eksempel seks mennesker om at redigere i hvert eneste klip..

Med alt dette sagt, vil jeg sige at jeg har svært ved at vurdere hvor meget elever i folkeskolen kan få ud af at producere kortfilm. Det er en tidskrævende proces, som kræver en hel del arbejde. Jeg tror at man vil have mest succes med genren, hvis der er klare rammer for produktets omfang, udførelse og kvalitet. Ikke så meget krav, mere at det er bestemt på forhånd hvilke forventninger der er til det der skal komme ud af processen. Jeg har i denne opgave lært meget om produktion af kortfilm, og håber det vil gavne mig hvis jeg en dag skal prøve det med mine elever.
Jeg håber dog, at jeg til den tid er bedre rustet til at bruge mediet fagligt i forhold til børnenes læring.


Noget af det sværeste i virkeligheden, for mit vedkommende, var at sætte sig i tilskuerens sted.  Jeg har ærligt talt ingen anelse om, hvordan publikum tager imod denne film. Jeg vil nøjes med på forhånd at være tilfreds med gruppens indsats, og rose alle for et godt og helhjertet stykke arbejde.
 Gid, jeg havde haft samme energi og motivation for blogskrivingen ;-)