Her hvor alting ender, bliver jeg efterladt med en ambivalent følelse. Sikke nogle berigende dage, i selskab med gruppen, sikke en vellykket processe, vi var en gruppe på fem unge mænd, en modig kvinde, der modtog en opgave.
All we have to decide is what to do with the time that is given to us. Jeg citerer Tolkien alene af den årsag, at vi på ganske kort tid, kreerede noget originalt, og det er ganske sjældent. Hvad der var mest iøjnefaldende, var vor enighed i gruppen, der harmonerede til sidste klip. Vi var alle individer, med forskillige livsanskuelser, men det lykkedes os at gå derfra med en kærkommen følelse af sejr. Sejr som kun opnås i fællesskab.
Ambivalent i den henseende, hvad sker der nu? Vi fortsætter på den fragile færd, hver især rigere end da vi kom. Man får en stor indsigt i produktion af film, hvilken konsekvens klipning medfører, det fascinerende univers bag om film, man ikke oplever på det store lærred.
Som jeg sidder her, med en udbrændt cigar, et tomt glas, florerer der en tanke. Teknologiens evolution er storartet, og internet er en mulighed for alle i hele verden, at tilstræbe sig viden, undgå mediernes manipulation, og politikkernes evindelige propaganda. Når man sidder foran en skærm, bør man være opmærksom på to ting -
1. Man sidder foran en skærm.
2. Verden fortsætter ufortrødent sin færd i livet.
Skyder man en film, illustrerer man dermed en form for underholdning, stimulering, afspejling af livet, som vi kender det. Dog mister man undervejs i forløbet magien, der udspringer inden, under, og efter optagelserne. Omgivelserne hvori filmen udspringer. Vi mister fornemmelsen for vort miljø, alle de timer vi sidder indelukket, foran en skærm, bliver man frarøvet forbindelsen til verden.
En kommende lærer bør kunne drage fordel af teknologien, men samtidig ikke forsømme jorden. Hvorfor er der så stor vægt på ens kunnen i moderne teknologi, mens naturens lys langsomt og stille brænder ud?
Sommetider undrer jeg mig-
Tak til Simon, Frederik, Brian, Kristian, og Arkena. Thi de oplevelser, det venskab, må vi ej forkaste
Jens Bay
Ingen kommentarer:
Send en kommentar